Der er flere veje til at mindske metanudledningen i økologiske kvægbesætninger 

Af Louise Kock Hilligsøe og Solvejg Horst Petersen, kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark

Politisk er det bestemt, at landbruget skal arbejde for at nedbringe udledningen af klimagasser. Derfor havde vi i ØkologiRådgivning Danmark inviteret chefkonsulent Nikolaj Ingeman fra Seges Innovation med som indlægsholder til vores afsluttende møder i Eliteafgræsning. Han skulle belyse hvad økologiske mælkeproducenter kan gøre for at reducere køernes metan udledning. 

Afgræsning er en mulig klimagevinst

Under overskriften Økokøer og klima fremlagde Nikolaj Ingemann blandt andet resultaterne fra nogle hollandske forsøg, hvor man har målt køernes metanudledning i forbindelse med afgræsning. I disse forsøg har man anvendt en metanmåler, der kan stilles op ude på marken. Når koen går ind i den for at få kraftfoder, måler maskinen samtidig udledning af metan. Forsøgsresultaterne fra 2020 viste, at køerne, der afgræssede, udledte signifikant mindre metan over hele sæsonen fra april til oktober, end de køer der blev fodret udelukkende med ensilage. 

Forsøget blev gentaget i 2021, og her viser de foreløbige resultater - som endnu ikke er publiceret - igen en signifikant forskel. Denne gang dog kun i de tre første måneder af afgræsningssæsonen. Det tyder altså på, at køer, der går på græs, udleder mindre metan, og det vil derfor være relevant at undersøge nærmere om noget tilsvarende gør sig gældende under danske forhold.  

Raps i foderrationen er en dobbelt gevinst

Raps indeholder en høj mængde råfedt, og har også et højt energiindhold, som på flere måder kan være rigtig godt i en ration til malkekøer. Tabel 1 viser næringsstofindholdet i rapsfrø.

Tabel 1. Næringsstofindhold i rapsfrø

Sges Innovation har sammenlignet syv studier med rapsfrø i rationen. Gennemsnitligt blev der fodret 1,7 kg/dag/ko, og det gav gennemsnitligt et fedtsyreindhold på 31 g fedtsyrer/kg TS. Det gav en gennemsnitlig stigning på fem procent i kg EKM/ko/dag og en reduceret metanudledning på i gennemsnit otte procent.

Udover den positive effekt på ydelsen og metanudledning fra køerne, så er raps dyrkningsmæssigt også en klimamæssig fordel, sammenlignet med mættet fedt (f.eks. Berga fedt) som anvendes i en del konventionelle besætninger. Ifølge Seges Innovation er klimabelastningen ved dyrkning, forarbejdning, transport og kulstof i jorden, tre gange så høj for mættet fedt som for rapsfrø, og indregnes regnskovsrydning i regnestykket for det mættede fedt, er det en faktor fem. 

Seges Innovation har lavet deres egne afprøvninger med raps i fodringen. Dette var med en fodring af 50 gram rapsfrø i kontrolperioden op imod 750 gram rapsfrø i forsøgsperioden. Her fandt de ligeledes en øget mælkeydelse, men en reduceret fedt- og proteinprocent. Dermed var EKM-ydelsen den samme. Dog så man en stigning i EKM-ydelsen ved de økologiske besætninger. 

Rapsfrø er blot et virkemiddel ud af mange. Mange ting arbejder vi allerede på i landbruget – som f.eks. reduceret kvieopdræt, forbedret foderudnyttelse, avl og mere holdbare køer (ældre køer).